Torben 'Tralllle' Sørensen lå lunt i svinget som nummer 6 ud af de tilbageværende 27, der tog hul på finaledagen i går i WCOOP 01-H. Og Torben Sørensen fortsatte det gode spil frem til og på finalebordet, hvor han kæmpede sig frem til heads up.
Modstanderen 'estebangocu' fra Uruguay løb med titlen og førstepræmien på $215.006, men som runner up fik Torben Sørensen et monstercash på $159.299 - i dansk mønt svarer det til lige over en million god danske kroner.
Kæmpe tillykke til Torben!
Vi havde også gerne set 'Kakalala' og/eller Jonas 'Tulkaz' Klausen videre til finalebordet i WCOOP-72-H, hvor de i går spillede Dag2, og var blandt de 71 resterende spillere. Desværre gik det ikke som ønsket.
'Kakalala' blev bedste dansker som nummer 18 til $50.596. Jonas Klausen checkede ud som nummer 50 til $27.139.
Der er 9 spillere tilbage og Teun 'tinnoemulder' Mulder er chipleader. Svenskeren Robin 'robinho' Ylitalo starter i aften som nummer 3.
WCOOP: Torben 'Tralllle' Sørensen vinder vilde $159.299 som runner up
Acemag