Der var et par af de danske spillere, der var 'lige ved og næsten' i gårdagens turneringer på PokerStars - der var dog også en enkelt, der gik hele vejen.
'JackRipperJr' plyndrede løs af modspillernes chip i Hot $82, og efter 2 en halv times spil, gjorde danskeren arbejdet færdigt, da han heads up slog en normand og dermed cashede førstepræmien på $1.414.
Det var tæt på en dansk sejr i Hot $215 Progressive KO. Ud af de 169 deltagere spillede 'PatrickRass' sig frem til heads up, hvor han desværre måtte se sig slået af modstandren fra Argentina. Som runner up cashede 'PatrickRass' $2.590 plus $1.843 i bounty.
Også Adam Funch 'funchstar7' Jensen var tæt på guldet. Ud af feltet på 449 deltagere med tilsammen 156 re-entries i $55 Daily Marathon kæmpede 'funchstar7' sig frem til finalebordet og til heads up. Desværre tog modstanderen fra Finland guldet, men for andenpladsen fik Adam Funch Jensen $2.586.
Og det blev til endnu en dansk runner up placering. Denne gang i Bounty Builder $44, hvor 'mortenotte33' heads up måtte se sig slået af 'prooof1 1' fra Finland. Som runner up cashede 'mortenotte33' $3.598 for placeringen samt $637 i bounty.
'slowmo' blev 5'er i $109 Monday 6-Max Early edition til $1.021.
Tre gange runner up - og en guld!
Acemag