Som noget nyt vil Acemag i den kommende tid skrive en artikelserie af og med danske pokerspillere og -klubber.
Vi vil forsøge at fange hobbyspilleren, som har klonket noget stort eller har været på en spændende pokerrejse. Vi vil også tage fat i de danske lovlige pokerklubber i Danmark for at lave en aftale om at kigge forbi og lave en artikel om klubben. Dette skulle også udmønte sig i, at vi på ugentlig basis kan komme med referater fra turneringer og en opdateret turneringsplan.
Den første vi har fanget er Erik Østergaard fra København, der lige har været på Malta med Pokerturs. Når Erik ikke sidder ved pokerbordet, så arbejder han som Byggeleder for Rambøll. Erik har blot spillet poker i 5 år og pokeren har allerede ført ham til Las Vegas, Dublin, Rozvadov, Prag, Marrakesh, Slovenien, Italien, Spanien, Estland og Malta. Eriks favorit klonke-hånd er T2, også kaldet ”Doyle B” opkaldt efter den legendariske Doyle Brunson.
Battle of Malta 2019
ME var målet for Erik Østergaard, da han drog til Middelhavet midt i oktober. Erik rejser med Poker Tours 4-5 gange om året til udvalgte pokerturneringer, samt Cashgameture i Europa.
Erik deltog også ved sidste års Battle of Malta, hvor et finalebord i ME blev nået blandt 3840 spillere. ME sluttede med en 5-vejs deal, turneringen blev efterfølgende spillet færdig og Erik røg lige inden den afgørende HU.
For sin flotte 3. plads sikrede Erik sig 140.000 Euro - forsidebillede af Finalebordet ved ME Battle of Malta 2018 - Erik Østergaard ses bagerst på billedet med armene hævet.
I år var målet at gentage resultatet fra sidste års Battle of Malta. Lad det være sagt med det samme, det blev ikke til en gentagelse af sidste års finale bord, Erik klarede sig videre til dag 2 fra de indledende runder, men Erik fik aldrig rigtig fat og måtte lade livet inden det blev rigtig sjovt. ME Battle of Malta 2019 resulterede dog i 1.450 euro til rullen.
Hvor Legenden sikrede sig 2 titler med denne ikke prangende starthånd, så var det for Eriks vedkommede den, som blev grundlag for hans sejr i en 100+100 Euro Bounty Turnering ved dette års Battle of Malta med 334 entries. Erik kalder fra BB og floppet slår KT2 rainbow, turn er Q og river 2. Erik check-caller et AI fra villian, som har turnet nutts, men ikke kan slå et Fuldt Hus fra Erik. Erik fortsatte med turboen i bund og BOM, så var den titel i hus. Erik tog godt for sig af retterne i Bounty jagten og sluttede med 12 bounties, heraf 4 stk Bounties på FT. Samlet gevinst for denne Bounty Tour var 7.425 Euro.
Når nu man ikke klarede målsætningen i ME denne gang, så er det godt at Battle of Malta også har mange sideevents - ovenfor ses en glad Erik Østergaard efter sejren i Bounty Turneringen ved Battle of Malta 2019.
Erik kan varmt anbefale Pokertours, som altid yder perfekt service og har markedets bedste priser. Erik planlægger allerede nu turen til Battle of Malta 2020 med Poker Tours. Er der nogle der ønsker at tage med Erik og Poker Tours til den lækre ø i Middelhavet næste år, så følg med på Poker Tours hjemmeside i løbet af foråret 2020 her.