9 danskere videre i WSOP 2019 ME -Ronni Borg og Lars Bønding ligger bedst til af danskerne

 

De sidste kort er delt ud for denne weekend og de tilbageværende spillere fra Dag 2C er på vej mod deres senge, så de sammen med de øvrige kvalificerede spillere, om et halvt døgn kan vende tilbage til filten.

De tilbageværende spillere har kæmpet sig igennem 10 levels af 2 timer og stadig venter der et par levels eller 3 før spillerne nærmer sig boblen. Boblespillet kan være slut på sekunder, mens det andre gange varer halve timer før lowstakes må forlade turneringen eller endnu være en spiller kommer ud for en cooler, hvor hans konger fx rammer ind i esserne og ingen hjælp får.

2.880 spillere vender tilbage til filten og de skal spille ned til 1.286 spillere før de er i pengene. Der venter 10.000.000$ til vinderen, mens min. cash er 15.000$.

 

På billedet overnfor: Ronni Borg in action i ME(WSOP.com)

Lige udenfor Top 100 af de resterende spillere ligger de 2 bedstplacerede danskere. Bedst ligger den jyske humørbombe Ronni Borg med 440.200 chips, tæt forfulgt af Lars Bønding 430.000 chips.

trediebedste dansker er Mick Heder 259.800 chips, mens Henrik ”Facitlisten” Hecklen 251.800 chips, Sebastian Percy-Smith 240.000 chips, Matthias Bennick 237.000 chips og Camilla Reventlow 218.000 chips følger pænt trop.

Gus Hansen var 1 af 344 spillere, som havde lavet late reg. til dag 2C. Gus er videre til Dag 3 med 104.000 chips, også Kasper Nielsen 77.600 chips er videre til Dag 3.

2 spillere var tæt på millionen, chipleader overall er Julian Milliard 947.900 chips, tæt forfulgt af Vlastimil Pustina 930.700 chips og de leder det 2.880 store felt videre, alle med drømmen om at blive den næste verdensmester.

Der er stadig chance for en back2back sejr, da den forsvarende mester John Cynn er videre med en fornuftig stack(248.900 chips), andre profiler som blander sig i toppen er WSOP 2106-vinderen Qui Nguyen 602.400 chips, amerikanske Kathy Liebert 555.000 chips, canadiske Mike McDonald 516.700 chips, belgiske Bart Lybaert 510.300 chips og brasilianske Andre Akkari 467.400 chips.

Du kan følge afgørelsen ved WSOP 2019 ME via http://www.wsop.com/tournaments/updates/ eller live stream http://www.wsop.com/2019/livestream/.

asd