Vanvittig back to back milliondollarsejr til 'Tankanza' i SCOOP Main Event

Hvad sandynligheden er for at vinde PokerStars SCOOP $10.300 Main Event to år i træk ved vi ikke, men det er en præstation af de bedre.

Den i Østrig bosatte italienske pokerspiller med Gianluca 'Tankanza' Speranza vandt i 2018 PokerStars Spring Championship of Online $10.300 Main Event og cashede dengang $1.133.160 - i nat gentog italieneren det vanvittige, og vandt event #62-H: $10.300 NLHE i et felt på 482 deltageren med 180 re-entries.

På 3. pladsen endte østrigeren Dinesh 'NastyMinder' Alt til et cash på $604.383. Herefter var det tid til heads up mellem 'Tankanza' og hviderusseren 'OMGitshunt'. Der blev indgået en deal, hvorefter 'Tankanza' altså vandt og cashede $1.028.203 - hviderusseren fik en pæn trøstepræmie på $924.096.

Østrigerne gav den fuld gas i turneringen. På 5. pladsen endte landsmanden Julian 'nailuj90' Stuer, der cashede $324.119 - hvilket gør den østriske succeshistorie endnu mere vanvittig, da 'nailuj90' i samme turnering sidste år blev runner up til $837.473.

finnen Sami 'Lrslzk' Kelopuro også kendt som 'LarsLuzak' blev bedste nordiske spiller i turneringen som nummer 18 til en gevinst på $52.025 - dog hevet hjem på en investering på hele tre gange buy-in.