Dannebrog

Danske 'xadp05' shipper Daily Marathon

Tirsdag betyder Super Tuesday på PokerStars, og der er altid spændende at tjkke onsdag, om der var danskere på finalebordet - eller måske endda en turneringssejr med et dansk cash på over en kvart million.

Det var knapt så spændende, at lade blikket falde ned over resultatlisten i dag - bedste dansker i Super Tuesday blev Rasmus 'mrvogt' Vogt som nummer 45, og dermed intet dansk cash i turneringen, hvor der var dollars til tops 31.

De danske pokerspillere præsterede heller ikke i Mini Super Tuesday, men i Fat Tursday Turbo fik vi en dansker på finalebordet i form af 'Niqo4', der ramte en 8. plads til $1.480.

Til gengæld kom Dannebrog til tops i to turneringer.

I $55 Daily Marathon vandt 'xadp05', i et felt på 828 deltagere, og for førstepladsen fik han $6.592 til kontoen.

Det blev også til dansk sejr i Bounty Builder $44, hvor 'lorenzen2887' fik $2.236 for førstepladsen samt $2.156 i Bounty. Danskeren med nick 'doitbaby90' blev 4'er i samme turnering og fik $942 plus $236.