Gus: Derfor vinder jeg ikke

Bluffmagazine har et stort og godt interview med Gus Hansen på deres hjemmeside.

Her kan man blandt andet læse om Gustav, som forholder sig til de mange rygter, som altid følger i hans kølvand. I gamblingmiljøet har der tit været rygter om, at 'nu er Gus gået broke'.

"Lige så længe der er spil, hvor der er mange penge involveret, vil snakken altid gå," siger Gus og forklarer hvordan rygterne engang løb ud af kontrol.

"Jeg havde spillet The Big Game, og jeg havde klaret mig meget dårligt. Da jeg forlod Vegas skyldte jeg Chip Reese $200.000. Penge, som jeg selvfølgelig betalte næste gang jeg kom til byen. Men sagen er, at de $200.000 blev blæst op til, at jeg skulle skylde $4 millioner væk," siger Gustav.

Og Bluff får også spurgt Gus, hvorfor han ikke vinder turneringer mere.
"Der er flere grunde. Spillerne er blevet bedre. Der er flere af dem. Men man kan faktisk ikke sammenligne mit spil med dengang, hvor jeg vandt min første WPT. Jeg er så meget bedre nu. Men dengang var jeg nok endnu mere vild (reckless red.), og det har betydet, at jeg nu og da skrabede en pulje hjem, som jeg sikkert ikke ville involvere mig i i dag," fortæller Gus Hansen.

For hele interviewet: www.bluffmagazine.com

asd