Endnu et rødt kort til amerikanske spillere

Endnu et rødt kort til amerikanske spillere

Mange pokerspilleres foretrukne online bank, Neteller, har nu også vendt de amerikanske spillere ryggen. For en uge siden udtalte bankens vicedirektør, Bruce Elliot, ellers, at Neteller ikke ville svigte deres amerikanske kunder, selvom USA har vedtaget en lov, der forbyder økonomiske transaktioner mellem pokersites og amerikanske borgere

Men nu har selskabet tilsyneladende vendt på en tallerken. Fra 10. juli 2007 vil det ikke længere være muligt for amerikanske spillere at overføre penge til og fra pokersites med Neteller som mellemmand.

Selskabet har således alligevel valgt at følge hensigten i den nye spillelovgivning 'Unlawful Internet Gambling Enforcement' - selvom Neteller ikke er underlagt amerikansk lovgivning. 

Neteller er en internet-baseret bank, der blev oprettet på Isle of Man i 1999. Sidste år lavede selskabet transaktioner for 7.3 milliarder dollars, og det tal må forventes at falde kraftigt når de amerikanske kunder får det røde kort.

asd