Sommeren skal da nydes

Selv om man lige er blevet nr. 35 ved WSOP Main Event, og har vundet en mindre formue, skal der stadig være tid til at slappe af. Ace fangede Ricki Nielsen, som sluttede som bedste dansker ved dette år Main Event.

”Nu skal jeg bare nyde det sidste af den danske sommer, og ellers bare tage mig tid til at få det hele til at forstå, hvad der egentlig er sket. De næste par uger bliver uden alt for meget poker, men mon ikke jeg skal spille DM?!”, siger Ricki og tilføjer:
”Jeg skal ned til Barcelona og spille EPT, og derefter også til London for at deltage i EPT der, så helt pokerfri bliver det næste stykke tid dog ikke. Det er jo bare med at smede, mens jernet er varmt”. Det gør det også lidt nemmere at smede, når man som Ricki, har sikret sig en kontrakt med Bestpoker, hvor alle EPT'erne er betalt i denne sæson.

At pengene og virvaret ikke er steget den unge dansker til hovedet er dog tydeligt, da Ace spørger, hvorvidt den flotte placering er blevet fejret med bravour.

”Nu har det jo ikke været weekend endnu, siden jeg kom hjem fra Las Vegas, men mon ikke den lige får et ekstra gear i weekenden”, nærmest griner Ricki.

Der skal endnu engang fra Ace side lyde et stort tillykke for en stor indsats i WSOP.

asd